Pressemeddelelse

Sidste ostning på Kirkeby og Nordenskov

I lørdags blev der for sidste gang lavet ost på Nordenskov Mejeri, og onsdag i denne uge blev der lavet ost for sidste gang på Kirkeby Mejeri.

Mens Kirkeby Mejeri på Sydfyn lukker pr. 1. juli, når den sidste ost er pakket, og mejeriet er gjort rent, fortsætter Nordenskov Mejeri ved Varde indtil videre. Frem til 1. oktober skal mejeriet fortsætte med at opkoncentrere valle fra andre ostemejerier, og mejeriet skal også lagre og pakke skorpefri oste til Japan, indtil det nye ostemejeri i Taulov, der har overtaget produktionen af ostene, også er klar til at overtage denne funktion.
Lukningen af både Kirkeby Mejeri og Nordenskov Mejeri blev besluttet sidste forår. Dengang blev produktionen af danablu overflyttet fra Kirkeby Mejeri til Høgelund Mejeri, mens mejeriets produktion af traditionel feta først nu endelig kan overflyttes til Bov Mejeri.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager