Michael Hansen
Jeg har altid gerne villet have en uddannelse inden for lager. Da jeg så kom i gang, blev jeg alligevel lidt overrasket over, hvor omfattende og spændende uddannelsen egentlig er.
Jeg får en meget bred viden om lager og transport, og så er det fedt at få kørekort til lastbil, krancertifikat og Farligt Gods Bevis.
”Når man er inden for lager og transport kommer man rundt i firmaet.”
Jeg møder hele tiden nye mennesker og får prøvet noget nyt. Det betyder også, at man skal være god til at samarbejde og lære nye ting.
Hvis man skal søge inden for lager og transport, tror jeg det er vigtigt, at man er interesseret i området. For man skal op til en masse prøver under uddannelsen. Heldigvis er det faglærere, vi har på skolen, og de er gode til hjælpe, så det er nemt at lære stoffet."
CalibriVerdanaCheckCalibriVerdanaCheck