Kontorassistent
Systemer og processer skal fungere optimalt
Med 16.000 medarbejdere er Arla Foods en meget stor virksomhed. For at vi kan være de bedste til at udvikle, producere, markedsføre, sælge og distribuere mejeriprodukter, er det nødvendigt, at også vores administrative systemer og arbejdsgange fungerer optimalt.
Vi skal altid have styr på, hvad og hvor meget vi har på lager. Medarbejderne skal have deres løn til tiden. Kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere skal løbende have information. Jobansøgninger skal læses og besvares og meget, meget mere. Overalt i virksomheden er kontoruddannede derfor et vigtigt støttepunkt i dagligdagen.
Som kontorelev i Arla Foods får du speciale inden for administration. Du indgår i en turnusordning på tre gange otte måneder i afdelingerne Global Procurement Services, Customer Centre og Global HR Services. Forløbet giver dig et godt overblik over mulighederne hos os, og har du ambitionerne, er uddannelsen en god start på en videre karriere. Uddannelsen er også et godt springbræt, hvis du har lyst til at læse videre efter endt uddannelse.
Flere mulige indgange
Vi forventer, at du har en HG2 eller en HHX i bagagen, samt gode engelskkundskaber, når du søger ind som elev hos os. Har du været ude at rejse og / eller arbejde i en periode, er det kun en fordel. Uddannelsen varer 2 år inklusiv 9-11 ugers skoleophold på Århus Købmandsskole.
Sådan søger du
Vi ansætter kontorelever hvert andet år, og annoncerer igen her på hjemmesiden til foråret 2010.
CalibriVerdanaCheckCalibriVerdanaCheck