Heléne Gunnarson
Medlem af bestyrelsen
Hvorfor er du mælkeproducent?
Dyr og landbrug har altid interesseret mig. De første ti år af mit liv boede jeg i Falkenberg, men så rejste vi fra byen for at blive landmænd. Min far havde grise, men jeg fik en kvie af min farfar, og den havde jeg i 18 år. Jeg tog grunduddannelsen i landbrug og fandt ud af at det var muligt at tjene penge på det jeg holdt af – nemlig at arbejde med jord og især dyr.
Hvad vil du gerne arbejde for i bestyrelsen?
Jeg kunne godt tænke mig, at bestyrelsen fremover bliver mere tydelig i sin kommunikation til andelshaverne. Vi skal blive bedre til at forklare, hvorfor Arla foretager investeringer, og også blive bedre til at forklare om de effektiviseringer og forbedringer som hele tiden sker i selskabet, og som bidrager positivt til mælkeprisen. Vi skal også blive bedre til at forklare, at vi er nødt til at være på de internationale markeder, for vi kan kun afsætte halvdelen af vores mælk i Norden.
Hvad er dit favorit-mejeriprodukt?
Svenskt Smör
Hvad er en god søndag for dig?
At stå op og malke om morgenen, og så ellers holde fri resten af dagen sammen med familien.