Specielt til studerende
Er du studerende, så kan denne del af hjemmesiden hjælpe dig til at bruge Arla i forbindelse med opgaver, analyser og meget mere.
Somme tider kan det føles svært at finde ud af, hvor man skal begynde. På siderne for studerende kan du finde en masse informationer, som kan hjælpe dig i gang med opgaven.
Mange opgaver starter med en beskrivelse eller analyse af virksomheden og situationen. Hvis du tager en tur gennem menuerne ude til venstre, kan du finde en række af de byggesten, du kan bruge i din analyse og til din egen selvstændige løsning af opgaven.
Naturligvis kan vi ikke målrette viden til alle uddannelser og niveauer på en hjemmeside. I stedet har vi med udgangspunkt i de mange spørgsmål, som vi har modtaget fra studerende, samlet informationer, der kan give dig en god portion relevant basisviden. Der er links til dokumenter som fx vores strategi og vores etiske program. Der tal, mængder og historiske nøgletal. Og der er vision, mission og værdier.
Se dig omkring på siderne. Vi håber, at noget af materialet kan hjælpe dig på vej i opgaveløsningen. Held og lykke med studierne!