Økologisk strategi
Vi vil gerne være kendt for at være det mejeri, der gør mest for at udbrede økologien i Europa, så den bliver tilgængelig og relevant for en stor gruppe forbrugere.
Bliver økologiske produkter et nicheprodukt,
– tænkt for en snæver, købestærk målgruppe
– får den ingen betydning. Hverken for miljøet eller
for dig og mig som forbrugere.
Hvad har vi tænkt os at gøre?
Vores størrelse som mejerivirksomhed betyder, at vi kan gøre en stor og væsentlig forskel.
Bæredygtig vækst bliver nøglen til økologiens udbredelse for at imødekomme den stærkeste forbrugertrend på markedet.
Derfor vil vi gerne:
- Fortsætte med at løfte økologien frem i butikkerne. Ved at lancere økologiske varianter i de fleste produktkategorier sikrer vi, at du har en reel mulighed for at vælge økologien i butikken.
- Være med til at sætte nye standarder for innovation og kvalitet inden for økologiske produkter.
- Gøre økologien tilgængelig for alle. Den skal være til at betale, og så vil vi sørge for at produkterne kvalitetsmæssigt lever op til moderne forbrugeres krav.
- Videre udvikling af samarbejdet med interesseorganisationer, institutioner og øvrige mejeriselskaber for at skabe en dynamisk og spændende markedsplads.
- Arbejde videre med den positive udvikling, som sker på markederne uden for Norden.
- Fordoble indvejningen af økologisk mælk i Sverige inden fire år, og øge indvejningen med 100 mio. kg i Danmark i samme periode.
Læs mere om
Arla og økologi