Vores Ansvar
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Arla CSR on Twitter

Hvad er en god arbejdsplads?

Vi lægger stor vægt på at sikre, at alle medarbejdere har gode arbejdsforhold og er engageret i deres arbejde. Vi har mange forskellige arbejdsprocesser, og derfor varierer betingelserne for at skabe et sikkert, sundt og stimulerende arbejdsmiljø. Det er dog vores holdning, at en arbejdsplads altid kan forbedres.

”Vi har kompetente og engagerede medarbejdere og giver dem et sikkert og sundt arbejdsmiljø. ”

Arbejdsmiljø
Vi skaber et sikkert og sundt arbejdsmiljø og forbedrer det løbende for at undgå, at medarbejderne kommer til skade eller bliver syge. Vi opfylder eller går videre end kravene i gældende love, regler og bestemmelser i de lande, hvor vi driver forretning.

Velvære
Vi skaber en stimulerende arbejdsplads, der er præget af gensidig respekt og tillid blandt medarbejderne, og vi opfordrer medarbejderne til at skabe balance mellem privatliv og arbejde.

Omsorg
Vi skaber en arbejdsplads, som modvirker chikane, og vi søger at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har mulighed for at udføre arbejdsopgaver, der er tilpasset til den enkeltes evner, også hvis disse er begrænsede.

Mangfoldighed
Vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, som afspejler samfundets mangfoldighed,hvor alle medarbejdere behandles lige, og hvor deres arbejdesindsats bedømmes lige uanset deres køn, etniske, sociale og nationale baggrund,race, hudfarve, religion og tro, seksuelle orientering, politiske anskuelse, alder, handicap og civilstatus. Vi arbejder proaktivt med at sikre lige muligheder for både ansøgere og ansatte i alle faser af ansættelsesforholdet.

Kompetencer
Vi tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere og investerer i deres personlige og faglige udvikling for at fremme vores forretningsmæssige mål.

Løn og anerkendelse
Vi tilbyder en retfærdig og konkurrencedygtig løn og anerkender og belønner præstationer ud over det sædvanlige.

Lederskab
Vi søger konstant at sikre, at vores ledere er gode til at »envision the future, engage people and deliver performance«.