Vores Ansvar
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Arla CSR on Twitter

Er det sikkert at drikke mælk?

Forbrugerne skal kunne have tillid til vores  produkter. Vi har strenge sikkerheds- og kvalitetsstandarder, som hjælper os med at opretholde produktsikkerheden igennem hele produktionskæden. Hvis der skulle ske en fejl, har vi systemer, som kan spore produkter og ingredienser, så vi kan gribe ind med det samme.

”Vi imødekommer forbrugernes krav om sikre mejeriprodukter.”

Helhedssyn
Vi har fastsat meget detaljerede standarder for fødevaresikkerhed i hele fødevarekæden, og det betyder, at vi inddrager alle lige fra mælkeleverandører til forbrugere i vores arbejde med fødevaresikkerhed.

Viden
Vi holder os ajour med udviklingen og sikrer, at vi har den nødvendige information og viden til at yde en forebyggende indsats.

Produktkvalitet
Vi leverer produkter og ingredienser, som overholder de relevante standarder og specifikationer.

HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point)
Vi fører løbende kontrol med risici i fremstillingsprocessen ved hjælp af et velfungerende HACCP-system og ved at have kompetente medarbejdere.

Fremmedlegemer
Vi beskytter forbrugerne og forhindrer, at de kommer til skade på grund af fremmedlegemer og/eller uvedkommende stoffer i vores produkter.

Hygiejne
Vi tilbyder sikre produkter ved at anvende hygiejniske processer og produktionsanlæg og ved at følge klare rutiner, når det gælder personlig hygiejne.

Produktionsanlæg
Vi opfylder eller går videre end de relevante standarder, når det gælder vedligeholdelse og rengøring af bygninger og udstyr, så vi sikrer fødevaresikkerheden i hele forsyningskæden.

Skadedyrsbekæmpelse
Vi holder vores anlæg fri for skadedyr ved hjælp af et proaktivt program.

Sporbarhed
Vi har systemer til sporing af råmaterialer, ingredienser og slutprodukter.

Tilbagekaldelse af produkter
Hvis vi opdager, at der er et problem med vores produkter, beskytter vi forbrugerne ved at tilbagekalde produkter, der vurderes at være sundhedsfarlige.

Allergi
For at sikre, at forbrugerne kan foretage et aktivt valg, deklarerer vi ingredienserne i alle vores produkter. Vi holder os ajour med den nyeste viden npå allergiområdet og anvender sikre indkøbs- og produktionsmetoder, som forhindrer kontaminering.