Brændenælde

Brændenælde
Der findes to slags brændenælder, nemlig stor brændenælde og lille brændenælde. Stor brændenælde er den mest almindelige.

Udseende

Stor brændenælde kan blive meterhøj og vokser især på næringsrig jord, fx langs vandløb, i skov og krat og i nærheden af kompostbunker, møddinger og hønsegårde, hvor der er meget kvælstof i jorden. Den er en staude, som formerer sig med lange, underjordiske udløbere og et tæt rodsystem.

Stor brændenælde har grønne blade, der er formet nærmest som aflange hjerter. Bladene er savtakkede i kanten og har små brændhår over det hele. Stor brændenælde blomstrer i maj og juni, men blomsterne er ikke dominerende, de er grågrønne og sidder i bladhjørnerne.

Bladene er ovale og dybt savtakkede. Blomsterne er små, grønlige og sidder i bladhjørnene. Den blomstrer hele sommeren.

Smag

Brændenælder smager lidt som spinat, men er mere mild i smagen.

Anvendelse

Brug for en sikkerheds skyld handsker til plukningen og tag fat om nælden fra neden, da brændhårene peger skråt opad.

Når brændenælder overhældes med kogende vand, koges i 2-3 minutter eller tørres, holder de op med at brænde. Pluk ikke brændenælder langs trafikerede veje, hvor de kan være forurenet med bly fra bilernes udstødning.

Brændenælder kan anvendes til brændenældesuppe, i wokretter, omeletter og tærter. De kan også tilsættes brøddej, grød og kødfars. Brændenældebladene er ret saftige, og de kan indgå i en grønsagsdrik, når de presses i en saftpresser sammen med fx hvidkål og æble.

Brændenældeblade kan tørres og pulveriseres. Også roden og frøene kan tørres. I helsekostbutikker kan man købe forskellige tørrede brændenældeprodukter og andre produkter, som indeholder pulveriseret brændenælde, blandt andet grødblandinger og urteteer.

Brændenælder kan fryses. De skal blancheres - overhældes med kogende vand - inden de fryses ned.

Stænglernes fibre (taver) har tidligere været anvendt til vævning af tekstiler, blandt andet sækkelærred. Under 2. Verdenskrig forsøgte man at fremstille cykeldæk af brændenældetaverne.

Brændenælden er en gammel lægeurt, og den har været brugt mod mange forskellige lidelser, lige fra behandling af ødemer og gigt til forstørret prostata og stimulering af mælkeproduktion hos ammende kvinder. Lille brændenælde kan anvendes på samme måde som stor brændenælde.

Botanik

Brændenælden er mest kendt for de ubehagelige svidende vabler, som man får på huden ved kontakt med planten. Det er de små hår, som sidder på stænglerne og bladene, der ”brænder”. For ved berøring knækker spidserne af hårene, og de skarpe kanter ridser huden, så cellerne i hårene kan tømme deres gift ind i sårene. Giften indeholder myresyre, som giver en stærk svien og vabledannelse i huden. Lille brændenælde kaldes også liden brændenælde og vokser de samme steder som stor brændenælde. Den er etårig og formerer sig ved frøspredning.

Sæson

Brændenælder kan plukkes forår og sommer, men de små, nye, lysegrønne topskud om foråret er de mest lækre.

Næringsindhold

Brændenælden er rig på vitaminer og mineraler, især C-vitamin, jern og kalium.

Kilder

  • ”Vild mad” af Anemette Olesen, Aschehoug
  • ”Den magiske nælde” af Dorte Stiboldt, Books on Demand GmbH
  • Naturstyrelsen
  • DR.dk
  • Skolen i skoven