Galiamelon

Galiamelon
Galiamelon er en krydsning mellem cantaloupemelon og honningmelon. Den kaldes også for netmelon på grund af mønsteret på skrællen. Galiamelon har en frisk og saftig smag. Brug den som frisk frugt, i salater og til desserter.

Galiamelon er stor og rund. Den vejer ½-1 kg. Skrællens bundfarve er gullig eller lysegrøn med beige, netlignende struktur i overfladen. Indeni er frugtkødet lysegrønt eller gulgrønt. Smagen er sød, saftigt og aromatisk.

Skyl galiamelonen inden du skærer i den

[Fødevarestyrelsen](http://oedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/god-koekkenhygiejne/saadan-goer-du/melon anbefaler, at melonen kommer en tur under vandhanen, hvor du skyller den grundigt, inden du skærer den ud. Derved kan du fjerne de fleste bakterier og virusser, som sidder på ydersiden af frugten. Selvom skrællen normalt ikke spises, kan du risikere at overføre bakterier og virusser fra skrællen til frugtkødet eller andre madvarer, som den blandes med, hvis ikke du har rengjort den først.

Sådan anvender du galiamelon

Galiamelon indeholder meget vand, så det er en god tørstslukker i sommervarmen. Skær den ud i mundrette stykker og server som snack til et hurtigt mellemmåltid. Smagen er mest aromatisk, når melonen har stuetemperatur. Desuden kan du anvende galiamelon i stedet for cantaloupe- eller honningmelon i salater eller som tilbehør til røget kød. Også i det søde køkken er galiamelon en fin ledsager til desserter, is og chokoladekager. Eller prøv en salat med melon:

Hvordan opbevarer man galiameloner?

En hel galiamelon kan opbevares ved stuetemperatur i nogle dage. Men når der er skåret hul på den, skal den i køleskabet. Pak den ind i husholdningsfilm eller kom stykkerne i en plastpose eller beholder med låg. Holdbarheden er ca. en uge i køleskabet.
Melon, som er befriet for kerner og skræl, kan godt fryses ned, og så sidenhen bruges i smoothies.

Hvorfor hedder melonen Galia?

Navnet Galia stammer fra den kibbutz i Israel, hvor melonen blev opfundet ved en krydsning mellem honningmelon og cantaloupemelon.

Sæson

Importeres hele året.

Næringsindhold

Læs om næringsindholdet hos Fødevareinstituttet