Søg i nyhedsarkivet

Søg
   
 
 

Nyheder fra Arla

Få nyheder fra Arla sendt direkte til din mailboks.

Tilmeld

Yoggi yalla! planter træer for klimaet

13-05-2009 Kl. 15:16

  • Tip en ven
  • Print

”A small action for a greener planet” er budskabet på Yoggi yalla!®-flasken
I sidste uge lancerede Arla sit første CO2-kompenserende produkt – drikkeyoghurten Yoggi yalla!® Alle produktionskædens drivhusgasser er analyseret til mindste detalje, og der bliver kompenseret for udslippet ved at plante træer i Mocambique.

Ideen med at gøre Yoggi yalla!® CO2-kompenserende opstod for et par år siden, da produktet behøvede fornyelse. Stefan Albertson, projektleder, og Eva Tingåker Johansson, tidligere Nordic brand manager for Yoggi®, arbejdede med tre scenarier, som de testede på målgruppen – nemlig unge mellem 16 og 19 år.

 

Eva Tingåker Johansson

Projektgruppen fik hjælp fra en ekstern miljøkonsulent til at få styr på hvor meget hver enkelt del i produktionen belastede miljøet. Lige fra hvordan frugten hakkes til produktet til slut lander på butikkernes hylder.

”Vi har kortlagt hele produktets livscyklus, hvilket har været meget lærerigt. Det giver os også mulighed for at tage det et skridt videre for i fremtiden at mindske produkternes påvirkning af miljøet. Det løser ikke klimaspørgsmålet alene at gøre produktionen CO2-kompenserende, men det er et skridt i den rigtige retning, og det er med til at skabe engagement og troværdighed,” mener Stefan Albertson.

Træplantning er håndgribeligt i modsætning til CO2-kvoter
At valget netop faldt på træplantning i Afrika er på grund af målgruppen. Det at plante træer er håndgribeligt i modsætning til CO2-kvoter og investering i energikilder. Målgruppen er også interesseret i at tage socialt ansvar, og med træplantningen i Mocambique hjælper Arla med til at skabe arbejdspladser i landet. På www.yoggiyalla.com kan forbrugerne følge udviklingen i Mocambique.

Rejsen mod et CO2-kompenserende produkt har været lang. Folkene bag Yoggi yalla!® har vendt og drejet argumenterne og opfordret både interne og eksterne interesserede til at diskutere og på den måde komme frem til den rigtige løsning.

”Emballagen er for eksempel ikke den mest klimavenlige. Vi har afprøvet andre emballager, men vores målgruppe er ikke interesseret i at gå på kompromis, da det frem for alt er et ”on-the-go”-produkt vi har med at gøre. Men arbejdet har givet en masse viden, som har vist os nye muligheder at producere klimavenligt på,” siger Stefan Albertson.

Fakta:

  • Et års salg svarer til 200 fodboldbaner med træer
  • Træerne bruges til tømmer, men der findes også frugttræer som mango, cashew og panga-panga træer.
  • Bønderne lærer om skovjordbrug, så de kan begynde for sig selv og forsørge deres familier.
  • Den globale fældning af træer, der ikke bliver plantet igen, øger drivhusgasserne med 20 procent.
  • Et træ kan i sin levetid optage et halvt ton CO2-
  • Træerne bliver plantet i Zambeziflodens delta og organiseres af Plan Vivo.
  • Yoggi yalla!® er ledende på markedet i Sverige i segmentet for drikkeyoghurt. Den findes også i Finland, og lancering på andre markeder er i gang.
  • Syv ud af ti fra den adspurgte målgruppe siger, at de vil købe CO2-neutrale produkter.
  • I forbindelse med lanceringen af CO2-kompenserende Yoggi yalla!® kom også en ny smag. Pink Flamingo med rosa guava, rosa grapefrugt og granatæble.