Søg i nyhedsarkivet

Søg
   
 
 

Nyheder fra Arla

Få nyheder fra Arla sendt direkte til din mailboks.

Tilmeld

Arla RSS feed

Kærgården bliver flydende

17-09-2009 Kl. 14:30

  • Tip en ven
  • Print

Fra på mandag får danskerne en ny og helt speciel variant af Kærgården®, når Arla Foods lancerer ’Kærgården® Steg & Bag’. Det er en ny type flydende fedtstof, som er baseret udelukkende på naturlige ingredienser og er udviklet efter Arla Foods’ koncept ’Tættere på naturen’.

Den nye og flydende Kærgården® skulle allerede have været lanceret på det danske marked i 2008. Men i bestræbelserne på at basere produktet på naturlige ingredienser valgte innovations- og marketingfolkene i Arla Foods at arbejde videre med ’Kærgården® Steg & Bag’ i yderlige et år.

I Arla Foods arbejder vi efter konceptet ’Tættere på naturen’, som bl.a. sætter retning for vores produktudvikling og produktion. Og det har også har været ledestjerne i vores arbejde med det nye flydende fedtstof fra Kærgården®,” fortæller Lene Bach, som er brand manager for Kærgården®.

Kun naturlige ingredienser
Kærgården® Steg & Bag indeholder kun naturlige ingredienser og tilsætningsstoffer. Produktet, som består af smør- og rapsolie, er også fri for hærdet fedt, hvilket betyder, at det ikke indeholder industrielt fremstillede transfedtsyrer. Ligeledes er det uden konserveringsmidler og skal derfor opbevares på køl.

Undervejs i innovationsprocessen er en kunstig emulgator også blevet erstattet af en naturlig emulgator, der er udvundet af sojabønner.
”Der har ligget et stort arbejde i at udvikle den flydende Kærgården® i en mere naturlig retning. Vores opgave har jo også været at sikre den gode stege- og smagsoplevelse,” understreger Lene Bach.

Det bedste fra to verdener
Den præcise sammensætning i det nye produkt er 86 % rapsolie og 10 % smørolie. Kombinationen af fedtsyresammensætningen, et højt indhold af umættet fedt og et lavt indhold af mættet fedt giver en bedre smagsoplevelse.


Den nye Kærgården® Steg & Bag er i butikkerne fra og med mandag den 21. september og får en vejledende udsalgspris på cirka 17 kroner.
 

 

Yderligere information

Lene Bach, Brand Manager, Kærgården®

Telefon: +45 89 38 12 31
lene.bach@arlafoods.com

 

Links

Læs mere om Kærgården® 

Hvad mener vi med tættere på Naturen