Miljø & klima
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Arla sparer energi når varmluft genanvendes

Når mælk skal omdannes til mælkepulver kræves store mængder energi i form af varm luft. Ved at genbruge den varme luft, som bliver tilovers fra inddampningsprocessen, sparer Arlas mælkepulver anlæg i Visby på Gotland årligt 500 tons CO2.

Luften som sendes ind i tørretårnet i mælkepulveranlægget i Visby, har en temperatur på cirkae 215 grader. Når mælken tørres til pulver falder temperaturen til 75 grader. Tidlligere blev den luft sendt ud gennem skorstenen, men siden efteråret 2008 er varmen blevet recirkuleret så den overskydende varmer bruges til at varme den luft op, som sendes ind i tørretårnet.

”Ved at genanvende varmen sparer vi både energi og penge. På årsbasis regner vi med at spare henved en mio. svenske kroner i færre energiomkostninger, samtidigt med at vi mindsker CO2 udslippet med 500 ton pr. år,” siger Carl-Ove Sundström, teknisk chef i Visby.

Problemet har tidligere været at luftvarmevekslerne ikke kunne klare Arlas hygiejnekrav. Men i 2008 kunne man installere en variant, som kan vaskes via det almindelige system, uden brug af menneskelig arbejdskraft. Operatøren kan desuden følge energibesparelserne i realtid og får på den måde et godt overblik over processen. Der arbejdes stadig medat finjustere systemet, men i Visby regner man med at investeringen er tilbagebetalt i løbet af 2-3 år.

Fakta

  • Luftvarmevekslerne sidder både der, hvor luften kommer ind og hvor den kommer ud.
  • Vekslerne er koblet sammen i et kredsløb med vand, som overfører varmen fra udblæsningstedet til indblæsningsstedet