Miljø & klima
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Danske miljøforbedringer

At tørre mælk til mælkepulver kræver store mængder af energi. Derfor er vores mest energikrævende driftssteder i Danmark vores pulverfabrikker.

I Danmark har vi fire store pulverfabrikker Akafa, Arinco, Hoco og Danmark Protein. Det er her vi har det største forbrug af energi. Derfor batter det for alvor noget, når vi arbejder med at reduere energiforbruget på disse anlæg. Her kan du se en liste over nogle af de ting, vi har arbejdet med for at nedbringe energiforbruget anlæggene:

  1. Arla Foods Ingredients Danmark har igennem 16 år haft en aftale med Energistyrelsen. Aftalerne har haft løbetid på 3 år ad gangen, og der har været aftalt en handlingsplan for gennemførelse af specifikke energibesparelser.
  2. Arla Foods Ingredients har indført energiledelse og –styring for at reducere energiforbruget til fremstilling af pulverprodukter. De opnåede energibesparelser har kunnet opveje forskellige tiltag i forbindelse med produktoptimeringer, der ellers ville have givet et øget energiforbrug.
  3. Gennemførelse af en strukturplan, hvor pulverfabrikken Samden i Aabenraa blev driftsstandset, gav en meget stor energibesparelse.
  4. I 2007 har Arla Foods Ingredients gennemført investeringsprojekter, der sammenlagt har givet en energibesparelse på seks procent af det totale energiforbrug på de fire driftssteder i Danmark.
  5. I 2008 gennemfører Arla Foods Ingredients energibesparelsesprojekter, der reducerer energiforbruget med yderligere tre procent.
  6. Der arbejdes målrettet på at reducere energiforbruget ved anvendelse af ny teknologi.

Fremadrettet vurderer vi alternative energiformer, der vil være økonomisk relevante samtidig med at miljøet tilgodeses i form af reduceret udslip af CO2. 

Læs også om vores svenske miljøforbedringer