Miljø strategi 2020
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Fakta om anlægget

Her kan du læse de grundlæggende fakta om Arlas planlagte biogasanlæg i Videbæk.

Tilførsel: I alt 550.000 tons biomasse/år - heraf 130.000 tons restprodukter (for eksempel valle*) fra Arla Foods.Fakta

Forventet antal leverandører: 50-100 landbrug i en radius af 20-30 km.

Produktion: 31 m³ mio. biogas/år (svarende til 16,4 m³ mio. naturgas). Til sammenligning svarer mængden af produceret biogas til det årlige varmeforbruget i ca. 12.000 parcelhuse eller det samlede årlige varmeforbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune. En bil, der kører 15 km/l, kan køre 6.700 gange rundt om jorden på samme mængde energi.

Anvendelse af biogassen: 28 m³ mio. biogas skal anvendes til Arlas produktion på Danmark Protein og Arinco.** 3 m³ mio. biogas anvendes på selve biogasanlægget.

Forventet investering: 290 mio. kr.

Arealbehov: 7 ha
 


* Valle er et biprodukt fra osteproduktionen. I dag bruges valle ikke alene til dyrefoder. Der udvindes også proteiner fra vallen, som forædles til forskellige ingredienser, der for eksempel kan give kager en fin struktur, gøre yoghurt cremet og give modermælkserstatning et højt næringsindhold. Valle indeholder også mælkesukker (laktose), som tørres og sælges som ingredienser til blandt andet bageindustrien. 
** Danmark Protein og Arinco, som begge ligger ved Videbæk, fremstiller henholdsvis valleproteinkoncentrat, permeat/laktose (mineraler/mælkesukker) samt mælkeproteiner og mælkepulver (for eksempel modermælkserstatning). To af Arlas øvrige mejerier, Nr. Vium Mejeri og Troldhede Mejeri, er også placeret ved Videbæk, hvor de fremstiller henholdsvis skære- og skimmeloste.