Besøg fra Mozambique
En gruppe bønder fra Mozambique og Uganda har været på besøg i Sverige for at fortælle om de sociale, økonomiske og klimamæssige forbedringer, som er muliggjort takket være blandt andet den klimakompencerede Yoggi Yalla.
I skrivende stund har Arla bidraget til at 45.000 træer er blevet plantet i Mozambique. Den udvikling, som Arla og andre virksomheder dermed støtter, skaber bedre fremtidsudsigter for de bønder, som er med i træplantnings-projektet.
En gruppe bønder fra Mozambique og Uganda har været på besøg i Sverige for at fortælle om de sociale, økonomiske og klimamæssige forbedringer, som er muliggjort takket være blandt andet den klimakompencerede Yoggi Yalla. I den forbindelse fik de også mulighed for at besøge Arla-andelshaver Elin Ryström nær Stockholm.
Gæsterne fra Mozambique var specielt overraskede over at høre, at en person kunne stå for al produktion af grovfoder ved hjælp af en traktor. Malkemaskiner var også en ukendt størrelse, og der blev også bidt mærke i at en svensk ko kan producere 40 liter mælk mod en afrikansk kos 2 liter.
Der blev talt meget om bæredygtighed. I Afrika er bæredygtig produktion afgørende for at forbedre udbyttet og levevilkårene uden at afrikanerne samtidig bliver gjort afhænguge af for eksempel dyre kemikalier. Tidligere blev skoven fældet eller brændt ned, så jorden kunne dyrkes, men jorden blev udpint på grund af forkert dyrkning. Til slut måtte familierne flytte for at finde ny jord at dyrke. Nu arbejder forskellige organisationer på at give bønderne viden om dyrkningsprincipper på forskellige jordtyper. Insektangreb og sygdomme kan i nogle tilfælde helt undgåes, og der dyrkes vækster og plantes træer, som tilfører jorden ny næring eller binder næringsstofferne.
Udover at bønderne modtager en betaling for den kuldixoid, som træerne binder, får de også brænde til madlavning, tømmer og medicin fra barken samt honning. Når der plantes frugttræer giver det også et udbytte, som i nogle tilfælde kan sælges.

Det var bønderne Beatrice Ahimbisibwe, João Eduardo Ranguisse og Antonio Serra som besøgte Elin Rydströms gård sammen med Antonio, som arbejder for Envirotrade, en organisation som har træplantningsprojekter.
Arlas Yoggi-Yalla støtter plantningsprojekter for bønder i Mozambique
Arla klimakompenserer for alle Yoggi Yalla®, der sælges – og salgsområdet er hele Norden. Klimakompenseringen er for de drivhusgasser, der er forbundet med produktionen af Yoggi Yalla®, og den består i, at Arla bidrager til, at der plantes træer i Mozambique. Læs mere på www.yoggiyalla.com