Britiske Arla-landmænd bag ny klimaguide
I Storbritannien har mejeriindustrien fået sin første uafhængige og praktiske guide til at øge brugen af vedvarende energikilder på gården.
Den nye klimaguide er skabt i et samarbejde mellem mælkeproducenterne i Arla Foods Milk Partnership (AFMP), supermarkedskæden Morrisons og forskere fra Newcastle University.
I guiden vurderer forskerne, at landmænd kan spare op til 30 procent på elregningen ved at erstatte fossile brændstoffer med energi fra for eksempel vindmøller og solfangere. For en typisk gård betyder det en årlig besparelse på op til 3.000 engelske pund (cirka 26.000 danske kroner).
Læs mere om Renewable energy report på den engelske Arla Foods Milk Partnership hjemmeside og download derfra pdf'en.
Læs også: Ny viden kan gøre gårdene klima-smarte