Dilemmaer dukker op, når emballagen skal ’Tættere på Naturen’

Der arbejdes løbende på at nedbringe mængden af emballage samt gøre den eksisterende emballage mere miljøvenlig. Men arbejdet med at forbedre emballagen i henhold til løftet om ’Tættere på Naturen’ sætter Arla i dilemmaer.

”2010-03-24 ”

Kan en emballage blive for grøn? Hvilke markeder skal bestemme, hvad der er miljøvenligt? Det er blot nogle af de spørgsmål, som stadig savner svar.

Vi begynder med en lille quiz: Hvor mange forskellige typer emballage tror du, Arla fremstiller? 10, 50, 200? Forkert. Omkring de tusind - hvis man ser bort fra forskellige sprogversioner - er tættere på sandheden, men det er tal, som ændrer sig hele tiden, og et tal, der viser, at en emballage ikke bare er en beholder for produktet.

Det er emballagen, der skal fange den impulsive forbrugers blik. Det er emballagen, der skal sørge for, at produktet befinder sig i optimale omgivelser, der sikrer, at holdbarheden lever op til løfterne.

I løbet af de seneste tre år er der kommet endnu et parameter med på listen. Miljøet skal også tilgodeses, når den nye emballage til osten, smørret eller yoghurten vælges.

Nyt ord på tjeklisten
”Der har altid været fokus på emballagen. Men tidligere handlede det mest om emballage kontra produktionsomkostninger. Dertil kom ønsket om blikfang, når forbrugerne stod foran køledisken. Nu er miljø kommet med på tjeklisten. Spørgsmålet er, hvor højt miljø skal prioriteres over for de andre krav til emballagen?” lyder det fra Klaus Nybro, der er chef for emballage i Consumer International.

Og dette spørgsmål er langt fra det eneste, som Klaus Nybro kan stille, når det handler om at flytte Arlas emballager ’Tættere på Naturen’:

• Arla kan øge andelen af genbrugte materialer i emballagen, men hvor langt vil virk-somheden gå? Nedbrydelig emballage er dyrere, for den findes ikke i store mængder endnu, og den reducerer ofte holdbarheden af produktet, hvis den ikke kombineres med traditionelle plasttyper.
• Opfattelsen af, hvornår en emballage er miljøvenlig, varierer på Arlas markeder. Skal Arla differentiere emballagerne geografisk?
• Skal Arla bruge fødevarer som emballage? Majsstivelse kan bruges som emballage, men samtidig kunne denne majs også være brugt til fødevarer.

”Jeg kunne komme på mange flere dilemmaer, og de understreger alle den samme pointe, nemlig at vi skal være troværdige i vores kommunikation. Husk på, at emballagen er meget synlig for vores forbrugere. Vi plejer at sige, at emballagen reelt er den eneste kommunikation, som forbrugeren med 100 procent sikkerhed ser. Derfor bør vores emballager matche værdigrundlaget,” siger Klaus Nybro.

Dilemmaer i horisonten
Nogle af dilemmaerne kan Klaus Nybro først nu begynde at skimte i horisonten. For Arla er stadig i gang med at høste de frugter, der hænger tættest på jorden. Det handler om at gennemgå emballager for at skære væk eller reducere ved hjælp af nye teknologier og materialer:

”Et eksempel kunne være en pose med 150 gram revet ost. Er der, med ’Tættere på Na-turen’ i tankerne, nogen grund til, at sådan en pose har lynlås. Hvor mange gange åbner og lukker man sådan en pose?”

Og efter sådan en proces har Arla sparet nogle gram, der så skal ganges op med de millioner af poser, som årligt bruges. Det bliver til tons. Sådan gennemgås de over tu-sind emballager i forbindelse med de løbende opdateringer af produkterne.

”At udvikle emballage under overskriften ’Tættere på Naturen’ er en rejse, som kræver, vi tilegner os viden og holder os ajour med den udvikling, der sker inden for emballageteknologier, materialer og fremstilling. Vi kan komme langt ved at udfordre vores emballageleverandører, men vi skal have en holdning til, hvad vi vil og ikke vil,” lyder udfordringen fra Klaus Nybro til kollegerne i Arla.

Arla og emballagen

• Arla bruger omkring 150.000 tons emballage om året. Denne emballage tegner sig for omkring 350.000 tons CO2-udledning. Det er omkring tre procent af Arlas samlede CO2-udledning
• Arla bruger ni forskellige typer plast til emballager. Men de blandes sammen til et utal af forskellige typer alt afhængig af de barriereegenskaber, som emballagen skal have
• Arla bruger udover plast også glas, pap, metal, aluminium og papir til emballager

Hver eneste dansker bruger gennemsnitlig 179 kg emballage om året , som er fordelt således:
 

• Pap/Papir 54%
• Plast 20 %
• Glas 11 %
• Træ 10%
• Metal 5 %
• Omkring 50 kg af den samlede mængde ender som affald i husholdningerne.