En grøn profil er ikke gratis

To år efter vedtagelsen af Arlas klimamålsætning er projektet på rette vej. Men selvom det ser fint ud nu, bliver det ikke nemt at nå målet, mener koncernmiljøchef Jan D. Johannesen. Forbrugerønsker, markedsandele og klimahensyn går ikke altid hånd i hånd

Da Peder Tuborgh i 2008 fremlagde Arlas nye klimastrategi, blev den mødt med begejstring fra mange miljøgrupper. Strategien fik stor ros for at være ambitiøs, og den bliver ofte fremhævet af forskellige miljøorganisationer som en lysende stjerne, alle virksomheder burde følge.

Det er nu to år siden, klimastrategien blev præsenteret, og selvom reduktionen af CO2-udledningen nogenlunde følger planen, ligger der nogle store udfordringer i horisonten.

”På mange områder er det rigtigt svært. For eksempel på transport- og emballageområdet er det svært,” fortæller Jan Dalsgaard Johannesen, der er koncernmiljøchef i Arla.

Transport og emballage er, sammen med produktion, de områder, Arla vil nedsætte CO2-udledningen for. Hvis målet om en reduktion på 25 procent inden 2020 skal nås, er det nødvendigt, at der sker forbedringer på alle tre områder.

Svært at forbedre emballagen
Men det det er lettere sagt end gjort. For selvom CO2-udledningen på emballageområdet er faldet med 28.000 ton siden 2005, så ser reduktionen ud til at blive mindre år for år. Dette sker på trods af mange gode tiltag rundt omkring i organisationen.

”På emballageområdet har vi indtil nu i høj grad reduceret mængden af emballage for at opnå en reduktion i udledningen af CO2. Men vores emballager er efterhånden nede på et niveau, hvor de er meget tynde, og de skal jo stadig kunne beskytte produktet. Derfor bliver vi nødt til at vælge nogle nye emballager, hvis vi fortsat skal spare på CO2-udledningen,” siger Jan Dalsgaard Johannesen.

Og det er desværre ikke så let at skifte emballagen. Der skal nemlig tages hensyn til både hygiejne og forbrugere:

”Der stilles store krav til emballage, fordi vi laver fødevarer. Det vil sige, at det er meget svært at finde nye typer emballage, der belaster miljøet mindre. Derudover forlanger forbrugerne ofte mere brugervenlighed, som for eksempel emballage med skruelåg, og det betyder en øget klimabelastning. Så det kan være rigtigt svært,” siger Jan Dalsgaard Johannesen.

Øget transport, øget udledning
Også på transportområdet kniber det med hensyn til reduktion af CO2-udledning. Faktisk var udledningen af CO2 en smule højere i 2009 end i 2005. Det skyldes både forbrugernes ønsker og Arlas ønske om at vokse, siger environmental manager Carsten Nielsen:

”De senere år har forbrugerne haft stor fokus på at få mælk fra bestemte egne. Det betyder, at vi ikke bare kan hælde mælk fra forskellige landbrug i den samme tankbil. Derfor bliver vi nødt til at køre mere. Man kan ikke effektivere transporten på samme måde som på andre områder. Og så handler det også om, at jo større marked, vi spreder os på, jo mere transport er der. Så det trækker i den forkerte retning,” siger han.

Den øgede udledning af CO2 på transportområdet sker på trods af flere gode tiltag. Blandt andet har man uddannet chaufførerne i, hvordan man kører længere på literen, og man er enkelte steder begyndt at transportere mejeriprodukter i flere lag, så der spares på antallet af køreture. I Storbritannien er man envidere begyndt at bruge biodiesel, der udleder mindre CO2 end almindelig diesel.

Produktionen går forrest
På trods af store udfordringer på transport- og emballageområderne er det alligevel lykkedes Arla at nedsætte udledningen af CO2 med 5,5 procent i forhold til 2005. Det skyldes i høj grad, at der er sket effektiviseringer inden for produktionen.

Et eksempel på den reduktion af CO2-udledning, der er sket inden for produktionsområdet, kan man finde på Holstebro Mejeri. På grund af skærpede miljøkrav med hensyn til støjgener blev mejeriet nødt til at skifte den gamle isvandsmaskine ud. Hvor den gamle model producerede is, som så blev tøet op, producerer den nye maskine isvand direkte. Det har sparet Holstebro Mejeri for 870 ton CO2-udledning om året, hvilket svarer til cirka 75 husstandes årlige udledning.

Arla ønsker ikke at slække på målsætningen
Selvom der altså ligger store udfordringer og venter forude, får det ikke Arla til at slække på målsætningen. Og selvom det bliver svært, tror Jan Dalsgaard Johannesen fortsat på, at målet bliver nået:

”Jeg tror på, at vi når målet, for der vil også i løbet af de næste ti år komme mange nye teknologier. Det kan være inden for logistikken, hvor der kan komme nye biler, eller der kan komme nye emballager, som er baseret på mere fornybar materiale. Om vi når det, vil i høj grad afhænge af teknologien,” siger han og fortsætter:

”Men det bliver ikke let. På nogle områder er jeg næsten sikker på, at vi kan nå det. Men der er også andre områder, som transport og emballage, hvor det virkelig bliver svært. Men mit håb og min tro er, at vi når målet. Der skal arbejdes meget seriøst for at nå målet, men det synes jeg også er udmærket. Det viser, at vi har et ambitiøst mål,” slutter han.

Klimamål:

• Inden 2020 Arla vil nedsætte udledningen af CO2 på transport-, emballage- og produktionsområderne med 25 procent i forhold til 2005.
• Indtil i dag er udledningen af CO2 faldet med 5,5 procent.
• Den største reduktion sket på produktionsområdet, mens man på transport- og emballageområdet er stødt på problemer på grund af teknologi, kundeønsker og et større marked.