Frisk vand fra koen sparer penge
Godt nok er det mælk, der kommer ud af en ko, men 87 procent af mælken er vand. Ved at udvinde og filtrere vandet og samtidig optimere rengøringen har HOCO opnået både vandbesparelser og større kapacitet. Det kan ses på bundlinjen.
”Det koster 20 kroner, hver gang vi skal udlede en kubikmeter vand. Vi bruger 1500 kubikmeter i døgnet, så det er mange penge.”
Det fortæller Arne Larsen, der miljøkoordinator på Arlas pulverfabrik HOCO i Holstebro, om en af grundende til, at fabrikken bruger meget energi på at genindvinde vand fra mælken. Det næste er selvfølgelig, at der er en betydelig gevinst for miljøet ved at spare på vandet. Sammen med produktionschef Kirsten Hansesgaard arbejder han med at tænke i løsninger, der er gode for miljøet. For mange af dem er også gode for Arlas pengepung.
”Af samme grund har vi også optimeret vores CIP-system. Det betyder, at vi nu har væsentlig mere kapacitet samtidig med, at vi sparer på kemikalier, energi og vand, og dermed gør miljøet en tjeneste,” fortæller Arne Larsen.
Men hvordan er det lige, det hænger sammen, at der kan komme vand, der er så rent som drikkevand, ud af en ko?
Poler vandet
Når mælken ankommer til HOCO skiller man først kaseinet og dernæst vallen fra. Vallen skal opkoncentreres, inden den sendes videre til Danmark Protein. I den proces skilles der en masse vand fra, og det er det vand, der bliver renset. Det sker i en Polishermaskine, som HOCO har forbedret så meget, at det vand, der løber igennem, kan drikkes bagefter.
”Når vi sender en drikkevandsprøve ind til analyse, kan man faktisk ikke se forskel på vores polishervand og råvand,” siger Arne Larsen.
Og vandet skal være rent. Det er en af betingelserne for, at det må bruges på fabrikken. Der er de samme krav til håndteringen af polishervand, som til mælken. Det kræver en del arbejde, men det kan stadig godt betale sig.
”På vores døgnforbrug af vand er en tredjedel erstattet af polishervand. De foreløbige beregninger viser en besparelse på cirka 5 millioner kroner om året,” siger Kirsten Hansesgaard.
Blod på tanden
Polishervandet er ikke ene om at hjælpe HOCO til bedre udnyttelse af ressourcerne. Det giver nemlig blod på tanden, når sådan et projekt lykkes. Derfor er HOCO gået i gang med at optimere deres rengøringssystemer også kaldet CIP. Systemet sørger for, at rør og tanke på fabrikken bliver holdt ordentligt rene.
”Det koster os penge og ressourcer, hver gang vi sender spildevand til rensning. Til forskel fra tidligere bruger vi nu mindre syre og base til pH justering af spildevandet. Dermed skåner vi miljøet og sparer samtidig penge,” siger Arne Larsen og tilføjer, Lead, Sense & Create også bliver brugt som inspiration i arbejdet.
Jo kortere tid en CIP-runde tager, jo mindre vand skal der bruges
Der er dog en anden faktor, der er mindst ligeså vigtig. Nemlig tid. For jo kortere tid en CIP-runde tager, jo mindre vand skal der bruges, og desto hurtigere kan man igen have produktion på det enkelte anlæg. På HOCO kører man 200 CIP-rengøringer i døgnet. Derfor kan tidsbesparelser på et minut godt betale sig at finde.
”Det handler om at kortlægge hver enkelt CIP procedure. Der er ingen grund til at bruge unødig tid. Derudover har vi også en del teknik, der hjælper os med disse optimeringer,” siger Arne Larsen.
Bare ved at optimere rengøringen på spraytårnene, der er dem, der laver den endelige inddampning af mælkepulveret, har man skaffet kapacitet til 20 millioner kilo skummetmælk mere om året.
Uendelige grønne muligheder
Og mulighederne for at gøre fabrikken mere grøn er nærmest uendelige. Selvom det godt kan være et rør eller en ventil, der skal rettes, er det i de fleste tilfælde et computerprogram, der skal omprogrammeres. Og derfor er HOCO afhængige af dygtige programmører. Hvad de da også har.
”Som det er nu, kan vi simpelthen ikke tænke noget, der ikke kan programmeres. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser,” siger Arne Larsen.
Vand til genbrug
Per år bruger HOCO:
- 550.000 m³ vand
- 18.800.000 m³ gas
- 41.000.000 kWh elektricitet
- 8.000 tons kemikalier
- Også andre mejerier i Arla bruger genindvundet vand fra mælken. Bl.a. Taulov Mejeri.