Gårdene skal også levere til Arlas Miljøstrategi

Over 80 procent af klimabelastningen fra et glas mælk stammer fra gården. Derfor vil Arla over de næste to år i samarbejde med mælkeproducenterne formulere miljømål for gårdene.

Produktionen på de gårde, der forsyner Arla med mælk, er allerede en del af Arlas Miljøstrategi 2020. Hidtil har arbejdet med miljøstrategien især koncentreret sig om Arlas transport, produktionen på mejerierne og vores emballage, men nu er der sat et omfattende arbejde i gang for at undersøge og siden beskrive, hvordan mælkeproduktionen kan bidrage til Arlas mål på miljøområdet.

Det overordnede mål er at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling af Arla og de gårde, der leverer mælk til Arla blandt andet gennem en reduktion af klimabelastningen fra gården. Der er tre hovedelementer for arbejdet med miljø på gårdniveau:

• Der skal udarbejdes en Arla standard for bæredygtig mælkeproduktion med fælles mål for området
•  
• Standarden skal udvikles sammen med mælkeleverandørerne og afprøves på demonstrations- og testgårde
•  
• Der skal foretages målinger, der sikrer at den enkelte bedrift godskrives for forbedringer, som allerede er sket

Disse hovedlinjer for arbejdet ligger fast, men det vil tage et par år, før der er et færdigt resultat. Undervejs skal mælkeproducenterne inddrages i arbejdet, ligesom samarbejdspartnere i de enkelte lande – for eksempel Svensk Mjölk og Videncentret for Landbrug, Kvæg er med.

Efterspørgsel fra kunderne
”Vores kunder efterspørger allerede mål for CO2 reduktion, ikke som et unikt salgsparameter, men som et krav, hvis de skal købe Arlas produkter. Vores konkurrenter er på vej, og i alle lande er der også lovgivning som skubber på. Derfor mener vi, det er rigtigt, at vi selv tager initiativet til at skabe en standard for bæredygtig mælkeproduktion,” siger næstformand i Arla Foods, Jan Toft Nørgaard.

Arla arbejder allerede meget aktivt med at reducere CO2-udslippet samt vand- og elforbruget fra transport, produktion og emballage.

”Forbrugerne og butikkerne betragter gården, som producerer råvaren, som en meget vigtig del af produktets historie – og derfor kan vi ikke nøjes med at tage initiativer i selve forretningen. Der skal også ske noget hos os, der leverer mælken,” siger Jan Toft Nørgaard.

Konference om gårdens bidrag

På en konference hos Arla i november med 70 deltagere heriblandt, blev der peget på, at der er meget stor forskel på, hvor meget en gård påvirker miljøet målt pr. ko eller pr. kilo produceret mælk. Det er derfor oplagt at identificere, hvad de mindst belastende gårde gør og stille den viden til rådighed, så andre kan kopiere.

Ofte betyder miljøtiltag også et bedre dækningsbidrag i form af bedre foderudnyttelse, højere ydelse, færre udgifter til dyrlæge, mindre elforbrug, mindre vandforbrug og lignende.

Erfaringer fra Storbritannien
I Storbritannien er der allerede erfamøder i gang, hvor 30 procent af alle landmænd har deltaget.

”Da vi gik i gang med møderne var der lidt skepsis,” fortæller Ryan Haydon, som er en Arlas britiske mælkeproducenter.

”Men efter at mælkeproducenterne deltog i et møde, indså de, at det handler om at gøre meget af det, de allerede gør, en tand bedre, og at der er en økonomisk gevinst i det. Og nu er folk meget nysgerrige og ønsker at lære mere. Det handler om at bryde opgaven ned i nogle små simple elementer. Så behøver det slet ikke være så indviklet,” siger han på baggrund af de britiske erfaringer.

En del af projektet er derfor også at afholde workshops og etablere test- og demonstrationsgårde i Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien.