Miljø strategi 2020
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Gør noget godt for klimaet

Hæng vasketøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbler og drik postevand i stedet for vand på flaske, for sådan mindsker du din CO2-udledning.


Sådan lyder nogle af klimarådene i en større kampagne, som Forbrugerstyrelsen netop har lanceret i samarbejde med blandt andre Arla, Dansk Detail, Forbrugerrådet og Landbrugsrådet. Og som skal få danske forbrugere til i højere grad at tænke på klimaet i hverdagen.

Budskabet er, at vi alle sammen kan gøre en positiv forskel for klimaet i vores hverdag blandt andet ved at tage cyklen i stedet for bilen, at bruge indkøbsnet i stedet for engangsplastic-poser og vælge klimavenlige varer på indkøbsturen.

Klimakampagnen er et resultat af Økonomi- og Erhvervsministeriets 'Partnerskabet for Klimaansvar i detailhandelen', som Forbrugerrådet deltog i i efteråret 2008.

Læs mere om de i alt 25 klimaråd nedenfor:

  • Vælg sæsonens frugt og grønt, der er produceret lokalt
  • Brug indkøbsnet i stedet for engangsbæreposer i plast
  • Aflevér dåser i pantautomaten i stedet for at smide dem i skraldespanden
  • Installér en sparebruser
  • Udskift almindelige pærer med elsparepærer
  • Sluk helt for tv, stereoanlæg og DVD frem for at lade dem stå på standby
  • – spar strøm og CO2
  • Vask ved 40 grader i stedet for 60 grader
  • Hæng vasketøjet op udenfor i stedet for at bruge tørretumbler
  • Undgå at smide mad ud
  • Tag korte brusebade
  • Tag mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges – spar strøm og CO2
  • Skift en gammel cirkulationspumpe ud med en ny A-mærket
  • Spis mindre kød
  • Gå eller tag cyklen i stedet for at køre i bil
  • Vælg en bil, der kører langt på literen
  • Drik postevand i stedet for flaskevand eller læskedrikke på flaske
  • Køb A-mærkede hårde hvidevarer, A+ og A++ for køleskabe og frysere
  • Vælg en bærbar computer i stedet for en stationær – og spar strøm
  • Udskift din gamle pc-skærm med en computerfladskærm – og spar strøm
  • Brug elspareskinner til din computer og dit tv
  • Vælg produkter med Elsparemærket – så er du sikker på, at det er energirigtigt
  • Få monteret dagslysstyring og bevægelsesmeldere, der automatisk tilpasser
  • lyset efter behovet
  • Brug kun halogen til spotbelysning, og sluk på kontakten til transformeren
  • Køb produkter med EU’s miljømærke Blomsten
  • Køb produkter med det nordiske miljømærke Svanen