Harmonie® yoghurt i ny emballage
I løbet af februar 2010 skiftede Harmonie® yoghurt til ny emballage. Den nye karton er forsynet med skruelåg og fremstillet af mere miljøvenligt pap.
Den økologiske yoghurt fra Harmonie® vil fremover blive tappet på kartoner, som er fremstillet af en mindre mængde pap. Pappet er også produceret under mindre miljøbelastende processer og er derfor mere miljøvenligt end tidligere.
Samtidig med pap-reduktionen forsynes de nye kartoner med et skruelåg. Det sker på opfordring fra en række forbrugere, som har haft kontakt med Arla Forum. Ifølge deres tilbagemeldinger er kartoner med skruelåg nemmere at åbne og holde rene. Desuden kan kartonerne ligge ned i køleskabet.
Hvor det reducerede pap gør emballagen mere miljøvenlig, så påvirker skruelåget miljøet i den anden retning. Derfor har vi fået udviklet et skruelåg, som er fremstillet af en mindre mængde plast end andre yoghurtlåg. Skruelåget er derfor knap så højt som andre skruelåg.
Se, hvordan du får det optimale indhold ud af den nye yoghurtkarton