Miljø strategi 2020
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Økologien vil vokse igen

Som verdens største økologiske mejeri vil Arla hæve de økologiske ambitioner for 2010. Mens der i Sverige skaffes mere økologisk mælk blandt landmændene, arbejdes der på innovation og kommunikation af det økologiske sortiment i Danmark.

Knap 500 millioner kilo økologisk mælk forventer Arla at skulle hente hos de svenske og danske andelshavere i 2010. Dermed bliver der sat endnu en rekord for indvejningen af økologisk mælk, der for flere år siden har gjort Arla til verdens største økologiske mejeri.

På det svenske marked er Arla kendetegnet ved at have den største bredde i sit økolo-giske sortiment – lige fra økologisk mælk over yoghurt til det nyeste skud på stammen; økologisk hytteost.

Økologisk drikkemælk hitter i Danmark
Mens de svenske forbrugere vælger bredere, er det i Danmark den økologiske drikkemælk, som fylder mest. Men senior brand manager Anette Kalle, der er ansvarlig for markedsføringen af økologisk mælk i Danmark, er godt klar over, at markedet for økologisk drikkemælk ikke kan trække hele den stigning, man håber og forventer.

”Det er afgørende for fortsat vækst inden for økologiske mejeriprodukter, at vi kan finde på noget nyt. Innovation, både i form af produkter, men også innovation i måden vi kommunikerer økologi og økologiens kerneværdier på, vil være afgørende for at vi lykkes med missionen om at udbrede økologien. Der skal hele tiden være et bredt og attraktivt sortiment, så forbrugerne ikke føler, de skal gå på kompromis med hverken udvalg af varianter eller kvalitet for at vælge økologien."

"Det er afgørende for fortsat vækst inden for økologiske mejeri-produkter, at vi kan finde på noget nyt," siger senior brand manager Anette Kalle fra Arlas danske marketing afdeling.

Pas på naturen, støt dyrevelfærden og server sund mad
For hver gang der sælges tre liter mælk i Danmark, er den ene af disse økologisk. Arlas danske analyser og interviews med forbrugere viser, at der er tre primære årsager til, at folk vælger økologi:
• Vi kan være med til at passe på naturen
• Dyrene har det godt
• Produkterne er sunde for mig og mine børn

80 nye økologier i Sverige
Samtidig med at markederne arbejder med at øge det økologiske salg, er det i Arlas Member Service, der har kontakten til landmændene, at man arbejder på at skaffe mere økologisk mælk. Og her peger pilen opad. Mens markedet er mættet i Danmark, forven-tes der en tilgang på omkring 80 nye økologer i Sverige i 2010. Det er en stigning på 25 procent, forklarer Gun Olsson, der er chef for økologi i Member Service:

”Det er lykkedes at imødekomme et hurtigt voksende marked. Vi kan konstatere, at mælkeproducenterne også ser de muligheder, der ligger i økologisk produktion. Samti-dig bidrager Arlas omsætning af økologiske produkter til alle andelshaveres mælkepris.”