Miljø strategi 2020
 
 
  • Tip en ven
  • Print

Plastic fantastisk

Arlas mælkeflasker i Storbritannien har taget to store skridt i retning af at komme ’Tættere på Naturen’. For det første er to-liters flaskerne produceret af mindre plastic end konkurrenternes, og for det andet indeholder flaskerne nu 10% genbrugsplastic.

Over 80 procent af Storbritanniens flasker til frisk mælk fremstilles af plastictypen polycarbonat og indtil for nylig var langt hovedparten af disse flasker fremstillet af ny plastic. Men på grund af den miljøpåvirkning, som denne fremstillingsform giver, har regeringen i Storbritannien givet mejeriindustrien et mål om, at alle flasker skal være fremstillet af minimum 10 procent genbrugt plastic inden udgangen af 2010.
 

Consumer UK er allerede godt på vej til at nå dette mål efter succesfulde forsøg med 1,5 millioner flasker på Oakthorpe, Hatfield Peverel og Ashby mejerierne.

50 procent genbrugsplastic i år 2020Richard Taplin, emballagechef Arla Foods UK. Richard Taplin, emballagechef, UK.
Regeringens endelig mål er 50 procent genbrugsplastic i år 2020, og Nick Martin, der har ledet genbrugsprojektet i Arla, fortæller, at Arla faktisk allerede i dag kan producere flasker med 30 procent genbrugsplastic – største problem i den sammenhæng er at skaffe nok plastic.

“Der er i øjeblikket kun to leverandører af genbrugsplastic i Storbritannien, og deraf er det kun den ene, som vi vil modtage plastic fra,” forklarer Nick Martin.
 

Genbrugsmaterialer forstyrrer ikke smag eller mælkens levetid
Forsøget med de nye flasker har vist, at genbrugsmaterialer ikke forstyrrer hverken smag eller mælkens levetid på hylden, og mejerier er så langt med forsøget, at Ashby, Hatfield Peverel og Oakthorpe mejerierne har installeret en ny silo, der kan opbevare genbrugsplastic, ligesom man har investeret i en maskine, der kan ‘blende’ det gamle og nye plastic sammen til et mere miljøvenligt alternativ.
 

Den eneste forskel på flasker, der indeholder genbrugsplastic, og de helt nye flasker er, at de miljøvenligere flasker er en smule mørkere, når de er tomme. Når først alle Arlas plasticflasker indeholder genbrugsmaterialer, vil information omkring initiativet fremgå på flasken, så forbrugere kan se, at mejeriindustrien arbejder med at gøre produkterne mere miljøvenlige.
 

983 tons mindre plastic
Samtidig med at miljøvenlig plastic bliver tilsat flaskerne, arbejder Arla også på at gøre flaskerne lettere.

Siden 2006 har Arla haft en ambition om at have branchens letteste flasker, og på de tre år arbejdet har stået på, har Arla brugt 983 tons mindre plastic, og man forventer at nå yderligere 150 tons i købet af 2009.

Gennemsnitsvægten for en plasticflaske i Storbritannien er 27 gram, men Arla har haft held med at skære to gram af vægten på flaskerne ’støbt’ i Stourton, uden at funktionaliteten bliver ringere. Samtidig er der også gjort store fremskridt på seks-pint flaskerne. Stourton laver nu disse plastic-flasker på 66 gram, hvilket er fire gram lettere end gennemsnittet, mens Ashby kan producere en flaske på blot 65 gram.
 

Lågene også lettere
Men det er ikke kun flaskerne, som er i fokus hos Arla engelske emballage-gruppe. Skruelågene, der før vejede 2,3 gram er nu nede på omkring to gram, hvilket har sparet 180 tons plastic årligt.

”Det har været et helt særligt projekt, hvor vi har arbejdet meget tæt sammen med vores leverandører af emballage. Vi er glade for at være nummer et inden for branchen, og endda med et solidt forspring til vores konkurrenter, når det gælder flaskernes vægt,” siger Richard Taplin, der er emballagechef.
 

Han tilføjer, at man forventer at spare yderligere 150 tons plastic i 2009 – helt på linje med Arlas ’Tættere på Naturen’ strategi.