Arla stiller høje krav til leverandører
55 medarbejdere i Arlas globale indkøbsafdeling styrer hvert år indkøb for 10 milliarder kroner hos Arlas 15.000 leverandører. Som leverandør til Arla er det ikke nok at kunne tilbyde en favorabel pris. I forbindelse med at sikre høj kvalitet på Arlas produkter og tage ansvar for klima og miljø stiller Arla nemlig ikke kun høje krav til egen drift, men også til de mange leverandører.
”Når der er tale om ting, som vi kommer ned i eller rundt om vores produkter, skal vi vide præcis, hvad det indeholder. Derudover har Arla et renomme inden for etik og miljø, som vi værner om. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan stole 100 procent på vores leverandører,” siger Steen Hedegaard Madsen, der er chef for Arlas globale indkøbsafdeling.
Code of conduct for suppliers
For at være nøgleleverandør til Arla, skal man skriver under på Arlas Code of conduct for suppliers.
”Ved at skrive under på vores code of conduct skriver man blandt andet under på, at man overholder loven i det land, man er i, at man overholder menneskerettighederne, at man ikke bruger børnearbejdere, og at man ikke diskriminerer på baggrund af køn, race og religion,” forklarer Steen Hedegaard Madsen.
Grundigt tjek af nye leverandører
Når Arla skal indkøbe en ny ydelse eller et nyt produkt, har de enkelte business units i Arla selv ansvaret for at udarbejde specifikationerne, som en leverandør skal leve op til – ud over også at leve op til Arlas Code of conduct for suppliers. Når specifikationerne er udarbejdet, ryger opgaven videre til Arlas globale indkøbsafdeling, som så har ansvaret for at finde frem til den rette leverandør.
”Når mulige leverandører er defineret, sender vi en forespørgsel af sted til disse på opgaven. Her spørger vi for eksempel ind til, om de har forskellige ISO certifikater, og om de har en miljøpolitik,” fortæller Steen Hedegaard Madsen.
På baggrund af de besvarelser, der kommer tilbage, beslutter Arla, hvem af leverandørerne, man gerne vil samarbejde med, og de udvalgte leverandører får nu mulighed for at komme med et tilbud på opgaven. På baggrund af tilbuddene træffes det endelig valg af leverandør.
Øget fokus på miljø og etik
Arla har i 2008 vedtaget en klimastrategi med en målsætning om at reducere udledningen af CO2 markant inden for emballage, transport og fødevareproduktion. Efterhånden som strategien begynder at sive ned i organisationen, kommer det også til at få indflydelse for medarbejderne i Arlas globale indkøbsafdeling.
”Vi kan allerede se, at der i specifikationerne fra de forskellige business units er kommet mere fokus på etik og miljø de senere år, og der er ingen tvivl om, at det vil blive endnu mere udtalt i fremtiden i forbindelse med arbejdet med vores klimastrategi,” siger Steen Hedegaard Madsen.
For at være på forkant med den udvikling er der blevet ansat en kvalitets- och miljöchef i Arlas globale indkøbsafdeling, som blandt andet får ansvar for at følge op på, hvor og hvordan varer fra underleverandører er produceret.
”Derudover har vi allerede mange teknisk dygtige medarbejdere, og de vil være med til at kunne sikre, at vi får købt de rigtige produkter i forhold til de krav, der fremover vil blive stillet i forbindelse med arbejdet med vores klimastrategi,” siger Steen Hedegaard Madsen.
- Arlas globale indkøbsafdeling styrer indkøb for 10 milliarder kroner om året hos 15.000 leverandører. Afdelingen står for indkøb af alt fra el og diesel til kuglepenne, emballage, ingredienser og it-systemer. Indkøb af mælk fra Arlas andelshavere står Global business service milk and technique for.
Tilbage til toppen
Arla sætter ambitiøst mål for reduktion af CO2
Arlas målsætning er klar: Inden 2020 skal udledningen af CO2 reduceres med 25 procent inden for områderne fødevareproduktion, transport og emballage. Målet er en del af den klimastrategi, som Arla offentliggjorde i 2008. En reduktion på 25 procent er ifølge Jan Dalsgaard Johannesen, koncernklimachef hos Arla, et ambitiøst mål:
Kvægbrug den store udfordring
Arlas årlige udledning af CO2 er estimeret til at udgøre 9.000.000 tons CO2. Fødevareproduktion, transport og emballage står for hver 500.000 tons, mens kvægbrug står for 7.500.000 tons. Den store udledning på kvægbrugsområdet skyldes metan og lattergas og er et område, hvor der ifølge Jan Dalsgaard Johannesen fortsat mangler meget viden:
”Vi har blandt andet valgt at deltage i et forskningsprojekt på området, der gerne skal munde ud i, at vi bliver i stand til rådgive landmændene og eventuelt på et senere tidspunkt kan opsætte nogle konkrete målsætninger for, hvordan vi får CO2-udledningen ned på kvægbrug.”
Fra ord til handling
For at nå det ambitiøse klimamål inden 2020 har Arla som nævnt defineret de tre hovedfokusområder transport, fødevareproduktion og emballage. Inden for hver af de tre områder er der yderligere defineret en række indsatsområder, og dem arbejder tværorganisatoriske arbejdsgrupper videre med.
”På energiområdet findes der for eksempel en arbejdsgruppe, der skal afdække best practice og få den ud i organisationen,” fortæller Jan Dalsgaard Johannesen og fortsætter:
”Næste skridt er at involvere hele organisationen. Det kommer blandt andet til at ske ved, at de forskellige afdelinger skal have området med i deres forretningsplaner.”
- Klimastrategien er en del af Arlas overordnede miljøstrategi, som udspringer af CSR-strategien ”Vores ansvar”. Mens miljøstrategien koncentrerer sig overordnet om områder som vand, energi og affald, skal klimastrategien hjælpe med at mindske udledningen af CO2.
- I forbindelse med kvægbrug udledes der ikke bare CO2, men i høj grad metan og lattergas. Derfor opgør Arla sit CO2-udslip som CO2e, det vil sige, at alle drivhusgasser er regnet om til CO2. 1 kilo metan er for eksempel lig med 25 kilo CO2e, mens 1 kilo lattergas er lig 298 kilo CO2e.
I forbindelse med klimastrategien er der defineret en række indsatsområder:
Kvægbrug:
- Fodersammensætning
- Udnytte værdistoffer i gødningen
- Biogasproduktion på affaldsstoffer
Transport:
- Anvendelse af biobrændstof
- Uddannelse i miljøvenlig kørsel
- Øget effektivitet/bedre ruteplanlægning
Fødevareproduktion
- Anvendelse af ny teknologi
- Bruge CO2-neutrale brændstoffer frem for fossile brændstoffer.
- Øget effektivitet
Emballage
- Minimere emballagemængden
- Benytte materialer med lav miljøbelastning
- Anvende flere materialer der kan genbruges
Tilbage til toppen
Gårdbesøg viser børn mælkens vej fra ko til bord
Alle børn ved, hvad mælk er. Men det er ikke alle børn, der ved, hvor mælken kommer fra, eller hvordan den kommer fra koen til køledisken i supermarkedet. Med et gårdbesøg får børnene mulighed for at se det hele tæt på. Arla arrangerer besøg for skolebørn i alle aldre, og her kommer børnene helt tæt på naturen og lærer, hvordan der er sammenhæng mellem mennesker, dyr og natur.
Fra skolegård til bondegård i Sverige
I Sverige har Arla tilbudt gårdbesøg siden 1993.
”Formålet er at give børnene mulighed for at forstå sammenhængen mellem mennesker, dyr og natur og samtidig lære dem noget om kroppen og den mad, vi spiser”, siger Marie Persson, ansvarlig for Arla Minior, Medlemservice.
Arla har i alt 230 besøgsgårde i Sverige, som hvert år modtager omkring 40.000 skolebørn. Inden en skoleklasse kommer på gårdbesøg, modtager læreren et velkomstbrev og en pakke med gratis skolemateriale. I pakken er der blandt andet et terningspil om krop og sundhed og en række bøger om koen, bondegårdens andre dyr og om landmandens arbejde.
Fra ko til karton i Danmark
Arla arrangerer også gårdbesøg i Danmark. Her kommer børnene helt tæt på livet på landet. De får en rundtur på gården, hører om hvordan køerne har det og ser, hvordan mælken produceres.
”Vi vil meget gerne vise børn, at mælk er en naturlig råvare. Mange børn bor i dag i byerne og kender ikke nogen, som bor på en gård og kan vise, hvordan det foregår”, siger Birgitte Nygaard fra Consumer Dialogue and Relations i Danmark og uddyber:
”Som stor fødevarevirksomhed har vi et medansvar for, at børnene lærer noget om det moderne landbrug og får en forståelse for, hvor maden kommer fra”.
I Danmark kan skoleklasserne kombinere gårdbesøget med et senere besøg på et af Arlas besøgsmejerier. På den måde kommer de igennem hele processen fra koen malkes, til mælken kommer på karton og sendes til supermarkedet.
Både i Sverige og i Danmark får skolebørnene et glas med hjem med en Arla-ko på.
Fakta om gårdbesøg - Sverige
- Her er 230 besøgsgårde, som man kan tilmelde sig via hjemmesiden
- Cirka 40.000 børn er på besøg om året
- I Sverige bliver skoleklasser, som har lidt længere til besøgsgårdene fra Stockholm og Göteborg, tilbudt at blive hentet med bus. I den øvrige del af landet sørger skolerne selv for transport frem og tilbage
- Alle skoler får en gratis boks med undervisningsmateriale, inden de kommer på besøg.
Fakta om gårdbesøg – Danmark
- Arlas regionskontorer matcher hver enkelt skoles ønske med en nærliggende gård. Skolerne skal selv sørge for transport frem og tilbage
- Cirka 15.000 børn er på besøg om året
- I Danmark får skoleklasserne efter besøget en stor plakat til klassen, der viser mælkens vej fra ko til bord, en lille læsebog til hver enkelt elev og nogle sjove tegneark.
Tilbage til toppen