Indpakningen skal være i orden for produkt og miljø
Emballage er en af de store syndere i Arlas CO2-regnskab, og derfor er emballage, sammen med transport og fødevareproduktion, et af de tre specifikke områder, hvor Arla de næste år sætter ind for at få CO2-udslippet ned. Målet er at reducere CO2-udslippet på hver af de tre områder med 25 procent inden 2020.
Tre indsatsområder
For at nå målet har Arla defineret tre indsatsområder på emballageområdet, som er:
- At benytte materialer med lav miljøbelastning
- At anvende flere materialer, der kan genbruges
- At minimere emballagemængden
Ved at sætte ind her kan der være store miljøgevinster at hente. I Arla UK er man for eksempel lykkedes med at reducere mængden af emballage med 753 tons - et letvægts skruelåg har blandt andet givet en årlig vægtreduktion på 240 tons.
Går ikke på kompromis
Der er dog væsentlige udfordringer forbundet med dette område.
”Det er meget vigtigt at huske på, at emballagen har en funktion. Det betyder, at Arla ikke kan levere sine produkter i en hvilken som helst emballage”, siger Jan Dalsgaard Johannesen, der er koncernmiljøchef i Arla.
I forhold til mælk er det for eksempel ikke muligt at levere denne i ren karton, da mælken, som jo er væske, ikke kan emballeres i karton alene. Derfor er man nødt til at sætte et meget tyndt lag plast inde i kartonen, og det er den plast, som reelt holder på mælken.
Et andet eksempel er smør. Hvis smør pakkes i papir uden lysbarriere oxiderer smørret og bliver harsk. Derfor bliver der brugt aluminiumsfolie i indpakningen af for eksempel Lurpak. Denne fungerer som ilt- og vandbarriere, som begge er nødvendige for at bevare smørrets smag.
Tæt samarbejde med leverandører
En stor del af miljøpåvirkningen, når det gælder emballage, stammer fra selve produktionen af emballage, og for virkelig at opnå store miljømæssige gevinster vil Arla i fremtiden stille krav til de producenter, der står for at producere størstedelen af Arlas emballage.
”En meget stor del af vores emballage får vi fra eksterne leverandører, og de kommer til at blive involveret i vores målsætning om at minimere miljøpåvirkningen fra emballage. Det er et område, hvor vi på nuværende tidspunkt kun er ved at tage de første skridt, men det vil blive meget mere tydeligt i løbet af de næste to år”, siger Jan Dalsgaard Johannesen.
Samarbejde over landegrænser
Arla har nedsat en emballagegruppe på tværs af landene i Arla, der samarbejder på dette område. Det har blandt andet resulteret i et redskab til beregning af CO2-udledningen og i et program, der i fremtiden skal benyttes i forbindelse med produkt– og emballageudvikling.
”Programmet gør os i stand til at udregne, hvor meget forskellige former for emballage vil påvirke miljøet. Dette program kommer til at spille en meget vigtig rolle i forbindelse med udvikling af produkter og emballage i fremtiden”, siger Jan Dalsgaard Johannesen.
Der stilles store krav til en emballage. Den skal:
- kunne bevare produktets holdbarhed og smag
- være nem at fylde i produktionen
- være hensigtsmæssig at transportere
- kunne fremstilles så energivenligt som muligt
- være miljøvenlig, når den bliver til affald
Tilbage til toppen
Mange bække små …
Arla har i de sidste ti år arbejdet med at gøre emballager tyndere og dermed reducere mængden af materiale. Da arbejdet startede, var det med økonomien for øje, men i dag er det i højere grad med miljøet for øje, når Arla arbejder systematisk på at reducere vægten på emballage.
… gør en stor å
Der kan nemlig være store miljøgevinster at hente i arbejdet med at gøre emballagen tyndere. I Arla UK har man reduceret mængden af emballage med 753 tons over en periode på to år. Et letvægts skruelåg på mælken har givet en årlig vægtreduktion på 240 tons, mens en reduktion på tre gram af vægten på seks pints mælkedunkene fra Stourton Dairy, fra 70 til 67 gram, betyder en årlig reduktion på 78 tons plast.
”Vi kigger på en vifte af muligheder, der kan hjælpe med at lette vores miljøpåvirkning. Vi er i gang med gennemgribende undersøgelser af vores emballage til mælk og fløde for at danne os et billede af, hvad næste generation af emballage skal kunne”, siger UK emballagechef Richard Taplin.
Ny emballage testes grundigt
En meget stor del af Arlas emballage kommer fra eksterne leverandører, og arbejdet med at gøre emballagen tyndere sker i samarbejde med disse. I denne proces handler det ikke kun om at skrælle gram af. Emballagens vigtigste funktion er at gøre Arlas produkter tilgængelige for forbrugerne. Derfor kommer emballager - både nye og eksisterende hvor man arbejder på at skære ned i emballagen - gennem omfattende test, inden de bliver taget i brug, fortæller Klaus Nybro, emballageudviklingschef i consumer international.
”I forbindelse med udviklingen af emballage laver vi omfattende test. Der bliver lavet en række holdbarhedstest, emballagerne bliver testet på produktionsmaskinerne, og vi tester tilgængeligheden, altså hvor nemme emballagerne er at åbne. Derudover er der nogle smagskyndige personer, der tester produkterne, så vi er sikre på, at smagen er i orden. Endelig bliver der lavet en transporttest, for det er selvfølgelig vigtigt, at emballagen kan holde til at blive transporteret ud i butikkerne og hjem til forbrugerne”.
Computerprogram giver nye muligheder
Arla er i øjeblikket ved at udvikle et nyt computerprogram, som kan hjælpe med at regne på miljøbelastningen af forskellige typer af emballager.
”Programmet giver os mulighed for at opstille to til tre scenarier, hver gang vi skal udvikle en ny emballage. På den måde bliver vi i stand til at regne miljøbelastningen ud, herunder udledningen af CO2, i forbindelse med emballagen”, fortæller Klaus Nybro.
Det forventes, at programmet er klar til at blive taget i brug i løbet af første kvartal 2009.
Tilbage til toppen
Sparer over halvanden million kilometer
I Storbritannien er det almindeligt at emballere mælk i plasticflasker, og Arla UK sparer både transport og emballage ved at fremstille disse flasker tæt på tappelinjerne.
Flaskerne fremstilles ved en proces, som kaldes ekstrusionsblæsning, hvor der bruges granulat af højdensitetspolyethylen (HDPE), der leveres og smeltes, inden materialet blæses op til sit endelige flaskeformat.
Miljøvenligt
Denne proces er mere miljøvenlig, da flaskerne ikke skal pakkes ind i plastic og transporteres til mejeriet. Richard Taplin, som er emballageansvarlig hos Arla UK, siger:
”Hvis flaskerne blev fremstillet et andet sted og transporteret til vores mejerier, ville vi spilde en masse energi på i praksis at transportere luft. Ved at anvende denne proces får vi ved hver levering 20 tons HDPE-granulat, som vi kan lave flasker af. Dette er mere effektivt sammenlignet med den beskedne mængde tomme flasker, som man kan transportere med lastbil.”
Miljøgevinsten svarer til omtrent 27.500 færre lastbilture om året, som igen svarer til over halvanden million kilometers vejtransport. Desuden betyder fremstilling på stedet, at flaskerne leveres direkte til tappelinjen, og dermed sparer man også 340 tons yderemballage om året.
Sådan fungerer det
Rent teknisk fungerer processen på den måde, at HDPE-granulatet smeltes og sprøjtes ud i et hult rør, også kaldet et foremne. Foremnet føres herefter ind i en vandafkølet metalform. Derpå blæses der luft ind i foremnet, så materialet udvider sig og tager form som en flaske.
Når det meget varme plastmateriale kommer i kontakt med formens vægge, nedkøles flaskematerialet og bliver stift. Nu kan formen åbnes, og flasken fjernes. Overflødig plast, som fjernes, inden flasken fyldes op, formales og bruges til at lave plasticflasker.
Arla har fire anlæg i forbindelse med forskellige mejerier i Storbritannien og har fremstillet plasticflasker på denne måde gennem de seneste ti år.