Spildevand bliver til biogas
På Hobro Mejeri i Danmark anvendes en ny innovativ metode til at rense det spildevand, som opstår i forbindelse med forarbejdningen af mælk. Det hele sker ved hjælp af et Biobooster rensningssanlæg, der er udviklet af pumpevirksomheden Grundfos, og et af slutprodukterne er miljøvenligt biogas.
Næringsstoffer skal væk
I forbindelse med forarbejdning af den mælk, vi drikker, anvendes der vand. Vandet bruges blandt andet til at transportere mælken fra tank til tappemaskine. I denne proces kommer der rester af mælk i vandet, og det betyder, at vandet efterfølgende ikke kan udledes direkte. Mælk, og dermed også spildevandet med mælkeresterne, er rige på næringsstoffer, og da nedbrydelse af næringsstoffer kræver ilt, kan det forårsage iltsvind i naturen, hvis det udledes direkte.
Inden spildevandet udledes, skal det derfor renses. Da næringsstofferne er opløst i vandet, kan man ikke fjerne disse ved at lede spildevandet gennem et filter. Det problem løser Bioboosteren, der er et biologisk rensningsanlæg.
”I Bioboosteren er der en bakteriekultur, som æder næringsstofferne, når vandet ledes gennem denne. Bakterierne kan godt filtreres ud af vandet, og da næringsstofferne nu, lidt populært sagt, ligger i maven på bakterierne, ender man med slam og vand, der ikke er mere beskidt end spildevandet fra en almindelig husholdning, og som derfor kan sendes direkte til det kommunale rensningsanlæg”, forklarer QEHS-chef på Hobro Mejeri, Torben Slots.
Slam kan også bruges
Bioboosteren har ikke kun den indlysende fordel, at den renser vandet:
”Når vi filtrerer bakterierne ud af vandet, ender vi med slam. I dag kommer vi slammet i en tank og sender det videre til Lemvig Biogas, som bruger slammet i deres biogasproduktion, men målet er, at vi i fremtiden bliver i stand til selv at anvende slammet”, siger Torben Slots.
Derfor samarbejder Arla i øjeblikket med Grundfos, som skal forsøge at omdanne slammet til organisk brændstof eller såkaldt biodiesel.
”På den måde kan vi omdanne vores eget spildevand til strøm, som kan anvendes på vores anlæg eller til miljøvenligt brændstof til vores lastbiler”, siger Torben Slots.
- Hobro Mejeri producerer drikkemælk, herunder Arla Lærkevang® og Harmonie®. Derudover producerer mejeriet tykmælk og A-38. Mejeriet forarbejder hvert år 156 millioner kilo mælk.
Tilbage til toppen
Miljøvenlig produktion af mælkepulver
Det kræver energi og skaber spildevand at producere fødevarer - og mælkepulverproduktion er ingen undtagelse. Derfor forsøger man konstant at tænke i nye metoder til at reducere miljøbelastningen på Arlas mælkepulverfabrik i Vimmerby. Her udledes al kondensvand fra produktionen i et vådmarksanlæg, og energiforsyningen til produktionen kommer næsten udelukkende fra et biobrændselanlæg, der fyrer med bark og flis fra træer i nærområdet.
”Moder Natur ”renser” al vores kondensvand i vådmarkerne, og biobrændslet gør, at vi i princippet har en CO2-neutral produktion. Det betyder konkret, at vi undgår at bruge kemikalier til rensning af kondensvandet, og at vi har et mere miljøvenligt brændstofforbrug, end hvis vi havde brugt fossile brændstoffer som gas eller olie,” fortæller Pär Bragsjö, proces-, teknik- og udviklingschef på mælkepulverfabrikken.
Biologisk nedbrydeligt kondensvand
Vådmarkerne, der kræver et stort areal, blev etableret, da mælkepulverfabrikken blev anlagt i 2004. I nogle måneder af året ledes op til 26.000 kubikmeter kondensvand fra produktionen til vådmarkerne. Pär Bragsjö forklarer hvordan:
Hjælpen består i, at vandet først køles ned i en særlig køledam, hvorefter det bliver ledt gennem en 400 mm ledning ud til to vådmarker fyldt med sivplanter, som er med til at booste den organiske nedbrydningsproces, der går i gang.
”Når det biologisk nedbrydelige materiale kommer til vådmarken, starter en helt naturlig biologisk proces, som renser vandet, inden det bliver ledt gennem et par diger og ud i et nærliggende vandløb,” fortæller Pär Bragsjö.
Nye tiltag
På mælkepulverfabrikken arbejdes der p.t. på at finde en løsning, der gør det muligt at genbruge noget af kondensvandet i produktionen, så det eksempelvis kan bruges til rengøring af mælkebilerne og andre vandkrævende processer. Ligesom man har et mål om udelukkende at bruge biobrændsel.
”Vi klarer 95 procent af produktionen med biobrændsel, men vi vil gerne op på 100 procent. Det kan vi komme, hvis vi finder ud af, hvordan vi kan vedligeholde vores opvarmningssystemer uden at lukke dem ned,” slutter Pär Bragsjö.
- Kondensvand er i dette tilfælde det vand, som opstår, når mælken inddampes for at blive omdannet til mælkepulver.
- Konstruktion af vådmarksanlægget var ikke billig, men til gengæld er de daglige omkostninger lave, da vådmarkerne modsat normal rensning af vand fungerer uden pumpehjælp. Det betyder, at Arla sparer udgifter på længere sigt.
Tilbage til toppen
Håndværk ved hjælp af skjorteærmer og grubegange
På mejeriet samarbejder teknik og håndværk om fremstillingen af vore produkter. Håndværket bidrager til, at vi lever op til vore høje normer for smag og kvalitet – og der findes mange gode eksempler.
Det er mere end 130 år siden, at dansk smør fandt vej til Storbritannien, og i 1901 registreredes lurmærket, som siden blev til varemærket Lurpak®. Produktionen af friskosten Arla Buko® startede allerede først i trediverne i en kælder i København, og den svenske ost Arla Kvibille® Cheddar laves siden 1928 ifølge en unik opskrift og med håndværksmæssig tradition.
Bomuldsstof beskytter osten
Cheddarosten har aner tilbage til middelalderen og byen Cheddar i Storbritannien og er i dag den ost, der produceres mest af i verden. Arlas vellagrede variant – den svenske Arlas Kvibille® Cheddar – kendes på det bomuldsstof, som dækker osten, og sin specielle smag og konsistens.
Myten siger, at ostemesteren måtte ofre sine egne skjorteærmer, da han kreerede netop denne ost. Kvibille® Cheddar svøbes stadig ind i bomuldsstof med hånden, og den fungerer som en kvalitetsgaranti for Kvibille Mejeri, som er den eneste producent af svensk cheddar. Osten kaldes stadig for ”skjorteost” i og omkring Kvibille.
Lagring for endnu bedre smag
I dag lagrer vi vor cheddar ekstra længe, tolv til fjorten måneder, og smagsstofferne får tid til at udvikle sig, så den bliver endnu fyldigere og mere aromatisk.
Både når det gælder lagring og smag, er Klovborg® en af Danmarks kendteste oste. Dens slogan er "En Klovborg® ost tager den tid, en Klovborg® ost skal ta' ". Osten skal serveres ved stuetemperatur og fremstilles i traditionelle åbne ostekar og saltes i en lage efter gammel opskrift.
En anden dansk ost – såkaldt Grubeost – lagres i jyske kalkgruber og er bl.a. en stor eksportsucces i Tyskland. Gruberne er med deres konstante temperatur og luftfugtighed det nærmeste, man kan komme det perfekte ostelager.
Sådan produceres en Klovborg®
- På Klovborg Mejeri laves ostene i ostekar nøjagtigt, som man altid har gjort. Ostemesteren skærer så ostemassen i terninger.
- Saltningen foregår i de åbne saltkar. Opskriften på lagen stammer fra 1959.
- Efter saltet smøres der ”rødkit” på (en slags bakteriekultur), som giver ostene endnu mere smag.
- Ostene kontrolleres hver dag for at sikre, at de modner, som de skal. Hver onsdag prøvesmages og bedømmes de. På denne måde får man hver gang samme slags unikke og gode oste.
Tilbage til toppen